Dagsorden
Kommentarer til Generalforsamling/Referat
Økonomi
Grønne arealer vedligehold og kontrakt
Beslutninger på tidligere GF der ikke er gennemført? (Hvis der ellers er nogle, udover det
med volden ved Guldhalevej)
Hvad er vores strategi og plan frem til næste GF? Hvad kan og vil vi gennemføre?
Konstituering af bestyrelsen
Karin Rodian har tilbudt at hjælpe som “ikke valgt Suppleant”
Tilstedeværende
Nicolaj, Visti, Knud, Gunnar (ref)
Kommentarer til Generalforsamling/referat
Ang. opkrævning af gebyrer på oplysninger til mæglere ifm. salg:
Der har engang været et punkt om at undersøge gebyr i denne forbindelse.
Visti har samlet de relevante dokumenter, så der er ikke meget arbejde ved at sætte 5
krydser, og svare på om der evt. er restance til foreningen. Det ville være en let måde at
skaffe nogle håndører til foreningen, men vi finder det urimeligt at påføre et (fraflyttende)
medlem en ekstraudgift.
En forespørgsel, om at Kruuse (grøn vedligeholdelse) evt. er blevet betalt for arbejde, som
ikke er udført, må desværre afvises – der er ingen penge at hente der – den af den tidligere
bestyrelse underskrevne kontrakt er overholdt!
Vi har skiftet leverandør af grøn vedligeholdelse. Kruuse er skiftet ud med Mads Bryde
Larsen, som skal have 122.500 som er noget billigere end Kruuse – håber han leverer på
samme niveau!
Kaspar Quist spurgte ind til snerydning på fællesvejene – om det også evt kunne blive
fælles snerydning – vi undersøger priser.
Hvis disse somre fortsætter om vinteren, er det ikke et problem, men men……, så kan det
blive dyrt!
Der blev snakket om Auroravejs stand, og foreslået at søge aktindsigt i materiale vedr.
anlæggelsen. Vi forsøger at uddelegere dette.
Økonomi
Der mangler stadig betaling fra 2 indvånere. Visti rykker – denne gang uden gebyr!
(Der henvises til referat fra Mødereferat nr. 5/2019 fra Grundejerforeningen Fælleden afholdt den 22.08.19.:
”b. Kontingent.
Der henstår 2 restancer for 2019. Kasseren følger op på disse.
Opkrævning af kontingent 2020 vil blive udsendt umiddelbart efter generalforsamlingen. Betalingsfristen
bliver 21 dage.
Første rykker vil blive udsendt 8 dage efter betalingsfristens udløb.
Anden rykker vil blive udsendt 14 dage senere med et gebyr på 250 kr.
Betalingsfristen på rykkerne vil fremgår af disse.
Herefter vil manglende restancer kunne sendes til inkasso.”)
Der er i øjeblikket likvide beholdninger:
Bank Foreningskonto 449.996,71
Bank vejfond Auroravej 63.012,20
Bank vejfond Kejserkåbevej 60.843,47
Bank vejfond Guld-/Blåhalevej 69.654,75
Mikkel skal have 700 for strøm til hjertestarteren.
Vi har faste udgifter for 122.500 til grøn vedligehold.
Det betyder, at vi har ca. 58.500 frie kroner (som et grønt udvalg kan at lege med – men
hvor bestyrelsen gerne vil prioritere en del til flis på bedene omkring ”Skolestien” (sønden
om Guldhalevej), og på sigt også i frugtbedene (dem, der er til noget!).
(Husk rensning for ukrudt og garanti for virkning).
Beslutninger fra tidligere generalforsamlinger
Forslag om velkomstfolder: – skal vi lave en velkomstfolder: det vil være fint og godt at
byde nye velkommen i området. Knud laver udkast.
Indhold: Hvad har vi af arrangementer? Information om området, bestyrelse, mailadresser,
mulighed for at tilmelde 2 mailadresser (så konen/manden også er orienteret!), osv osv –
Knud laver udkast.
Grønne arealer vedligehold og kontrakt
Mads Bryde Larsen står for vedligeholdet af de grønne områder nu.
Vi skal have nedsat et grønt udvalg og derfor have hvervet medlemmer til det –
hvervekampagne på Facebook. Knud skriver en invitation til (eventuelle? ! ! ! )
interesserede – vi (udvalget) har ca 40.000 kr at lege med.
Beslutninger på tidligere generalforsamlinger, der ikke
er gennemført?
Volden ved Guldhalevej kan vi ikke røre ved for indeværende – det er kommunal ejendom.
Ellers kan vi ikke lige huske noget…… – hvis der er nogen, som mindes beslutninger, så sig
til!
Hvad er vores strategi og plan frem til næste
generalforsamling? Hvad kan og vil vi gennemføre?
Vi skal have skrevet vore vedtægter om – skal have en snak med Kasper, som lovede at
være behjælpelig.
Vi skal have gjort noget ved Auroravej – lappet striber, kigget på ujævnheder – men kan vi
motivere kommunen til at påtage sig ansvaret for en dårligt funderet vej – vi må prøve?
Konstituering af bestyrelsen
Visti indvilger i at fortsætte som kasserer (det ikke valgte medlem).
Nicolaj fortsætter som formand.
Knud påtager sig det ærefulde hverv som næstformand.
Karin Rodian har tilbudt at hjælpe som “ikke valgt
suppleant”
Karen bydes velkommen, som det tabte får i folden.
Eventuelt
På generalforsamlingen blev nævnt et andet økonomi/kommunikationssystem – hvem var
det Knud?? Kan Annette evt. huske?