Mødereferat nr. 5/2019 fra Grundejerforeningen Fælleden afholdt den 22.08.19.

                                                                                                                                 

Deltagere: Svend Heinesen, Rolf Rasmussen, Thomas Mogensen, Finn Mørkeby, Emsal Uyanik og Jens O. Christensen (referent).

1. Indledning ved formanden.

Formanden bød velkommen.

Mødet afholdes efter bestyrelsens faste dagsorden.

2. Opfølgning fra sidste møde og godkendelse af referat.

Sidste møde var generalforsamlingen.

Referatet fra generalforsamlingen er lagt på GF hjemmeside.

Bestyrelsen har ikke modtaget nogen bemærkninger fra medlemmerne angående referatet.

3. Verserende sager.

a. Afleveringsforretning af veje, grønne områder m.v. fra Holbæk kommune.

Efter divergerende mail korrespondance har formanden meddelt Holbæk kommune, at GF afventer afleveringsforretningen med hensyn til fejl og mangler.

Reetablering af Auroravej efter at Cerius udførte kabelarbejde i April. 

Der er opbrudt asfalt, som skal ordnes, og der henligger jord fra gravearbejdet.

Formanden kontakter entreprenøren for udbedring. 

b. Afleveringsforretning med Reklo.( Blåhalevej – Guldhalevej).

Der henstår følgende punkter i forhold til mangelliste af 3/12-18:

  • Kloak dæksel ud for Guldhalevej 5-7 er der lagt asfalt over. Afventer udbedring.

Reklo har den 5. marts 2019 via advokat fremsendt et krav på refusion af ejendomskat på fællesarealerne.

Bestyrelsen besluttede at afvise kravet med nedenstående begrundelse:

  • Fællesarealer er fritaget for ejendomsskat.
  • Af medsendte bilag (Kommunal ejendomsskat m.m. af fast ejendom 2019) til kravet fremgår, at adressaten fra Holbæk kommune vedrørende ejendomsskatten på opkrævningen er Reklo.
  • At det bilag udfærdiget med overtagelsen den 3. december 2018, og som indgår i tinglysningen, ikke indeholder et krav om refusion af ejendomsskat. Bestyrelsen henholder sig til, at nævnte bilag er den endelige refusion med de mangler, som skal udføres efterfølgende.

Formanden kontakter GF advokat ad ovenstående.

c. Fortove og stier.

Der en del ukrudt på stierne ved Auroravej 2 -4 og stien overfor.

Det er fortsat Holbæk kommune, der har vedligeholdet, men entreprenøren har det ikke med i entreprisen.

Vi afventer at det overdrages, hvorefter stierne kommer med i vedligeholdet.

Ukrudt på fortovene i grundejerforeningens område bliver bekæmpet i år.

Finn kontakter vores gartner.

d. Gadebelysning

Intet.

f. Hjemmeside.

 Hjemmesiden er oprettet under: http://foreningen-faelleden.dk/

 Mailadresse: Post@foreningen-faelleden.dk

h. Ordensreglement.

På generalforsamlingen blev der orienteret om at der er udfærdiget et ordensreglement.

Det er lagt på foreningens hjemmeside, men skal godkendes på næste generalforsamling

i. Grønne områder.

Malmos arbejder fortsat med færdiggørelse af områderne.

Blomster er beskåret ved frugttræerne på fællesarealerne.

4. Nye sager.

Intet.

5. Indkomne emner fra medlemmer.

Intet.

6. Indkomne emner fra bestyrelsen.

Generalforsamling 2020 vil blive afholdt februar – marts 2020.

7. Regnskab.

a. Kontoplan.

Kasseren ønskede at undersøge muligheden for at bruge et andet regnskabssystem med opstart 1/1-20, hvilket bestyrelsen tiltrådte.

b. Kontingent.

Der henstår 2 restancer for 2019. Kasseren følger op på disse.

Opkrævning af kontingent 2020 vil blive udsendt umiddelbart efter generalforsamlingen. Betalingsfristen bliver 21 dage.

Første rykker vil blive udsendt 8 dage efter betalingsfristens udløb.

Anden rykker vil blive udsendt 14 dage senere med et gebyr på 250 kr.

Betalingsfristen på rykkerne vil fremgår af disse.

Herefter vil manglende restancer kunne sendes til inkasso.

c. Kassebeholdningm.v..

Kassebeholdningen er 205.786 kr.

Vejfond Blåhalevej/Guldhalevej 21.050 kr.

Vejfond Auroravej 19.800 kr.

Vejfond Kejserkåbevej 19.100

8. Eventuelt.

Formanden orienterede om, at flere ejendomsmæglere havde henvendt sig i forbindelse med salg af ejendomme i vores grundejerforening angående vedtægter m.v. fra GF.

De henvises til at række oplysningerne på foreningens hjemmeside.

Andre foreninger tager 1.000 kr. for et ”grundejerskema).

Rolf følger op på at nye beboere får velkomst folderen, og samtidig at han får deres mailadresse.

9. Næste møde.

Der indkaldes til næste møde, når der foreligger nyt i de verserende sager/eller ved behov.

Jens O. Christensen, referent